Dansk Metal - Jens Boe Andersen
dk4 fortsætter serien om dansk interessevaretagelse i Den Europæiske Union. Nøgleordet er lobbyisme, der i de senere år har fået en mere positiv klang.
I denne udsendelse møder vi Jens Boe Andersen fra Dansk Metal, der er et af de mest engagerede fagforbund i den europæiske debat. Vi møder Metals lobbyist i Danmark og i Bruxelles. Lønmodtagerne bliver hørt, siger han og mener iøvrigt, at Danmark og danskerne i de senere år er blevet bedre til at varetage deres interesser i EU-maskineriet.
Poul Smidt har tilrettelagt.